Områder

 

Lidt om Kreta

 

 

 

Kreta er øen med kilometerlange sandstrande, azurblåt hav, natur-skønne områder og ikke mindst en lokalbefolkning, som er stolte af, at de er græske og født på øen Kreta, hvor sprog, kultur, og arven fra deres forfædre bliver efterlevet i alt respekt.

Kreta er øen, som man besøger igen og igen. Kriti som øen med stolthed kaldes, er ikke blot storslået natur, turkisblåt hav, og afslapning det kan man "nøjes med !" Men hvorfor ikke opleve den ægte mentalitet, levevisen, og den oprigtige græske gæstfrihed. I vil ofte finde jer spontant placeret midt i en familiefest, fåre - klipning, vintrampning eller til højbords ved en kirkelig begivenhed.

Kretenserne er et stolt folkefærd, som elsker, at dele ud af deres traditioner, og deres oprigtighed er ægte, når vi som feriegæster bliver inviteret. Der er et hav af oplevelser i vente for jer - som "tør" give Kreta og lokalbefolkningen en chance for at vise, at der findes andet, end lange overfyldte strande og souvenirs forretninger.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kreta ligger i skæringspunktet hvor tre kontinenter mødes: Europa, Asien og Afrika.Øen ligger 100 km fra Peloponnes,174 km fra Tyrkiet og 300 km fra Afrika.Den er med sine 8.336 km2 den største af de græske øer. og med en længde på 260 km og en bredde op til 60 km. Havene omkring Kreta kaldes i nord for det kretensiske hav, mod syd det liberiske hav, mod øst det Karpathiske Hav og mod vest det Myrtiske hav.Kreta domineres af høje bjerge, og mange af tinderne når op over 2000 meters højde

Der bor i alt 540.000 mennesker på Kreta. Dette tal bliver mangedoblet om sommeren hvor Kreta får omkring 2.000.000 turister på besøg. Det siger sig selv med dette høje tal, at turismen er den vigtigste indkomst for øen. Men også landbruget er en vigtig indkomst for mange af indbyggerne.

Det milde klima gør det muligt at producere bl.a. vindruer, tomater, kartofler og appelsiner det meste af året. Den gamle tradition med at holde får og geder og dermed også være selvforsynende med frisk mælk og kød er stadig meget udbredt. Der er stadig få der kaster sig over det store arbejde og laver deres egen ost, men størstedelen sælger i dag deres mælk til landsbymejerierne som laver både fetaost, frisk gedeost og de meget populære gule lagrede oste.Lidt industri er der i form af forsendelse og pakning af landbrugsprodukterne og derudover er der bl.a. også en ret så stor marmorindustri.

Grækerne er åbne og gæstfrie

Så ønsker man kontakt, er der masse af muligheder ! Det er ikke så få oplevelser, mange feriegæster har fået igennem deres kontakt med de gæstfrie indbyggere -der kan kommunikeres helt fint, selvom der ikke tales samme sprog!

Mange familier har været i tvivl om,en ferie i et ikke turistpræget område, er et godt valg for den yngre del af familien.

Især børn har vist sig, at suge mange spændende oplevelser til sig igennem et ophold ved en græsk landsby og grækernes store kærlighed til børn, åbner døre til spændende stunder.

Har man unge mennesker i familien, som ønsker at opleve det livlige natteliv og ikke ønsker en lang afstand til disse muligheder,så er der også boliger der er beliggende i kort afstand til kysten og med taxapriser stadigvæk en del lavere end i Danmark, behøver det ikke at være en dyr fornøjelse.

Der er naturligvis også boliger, der er i gåafstand til den livlige kyst, og er derfor ikke præget af så lokale omgivelser, men som regel beliggende i lidt fredelige omgivelser end normalt og det kan varmt anbefales at man i såfald lejer bil i løbet af ferien og oplever det ægte Kreta,væk fra den almindelige turisme.

 

Her et pragtfuldt klip som giver en bred smagsprøve af hvad Kreta har at byde på !

 

Se også her et klip (med engelsk tale) om det traditionelle kretensiske liv blandet sammen med den hjertevarme gæstfrihed som de fleste feriegæster har oplevet på deres ferie på hele Kreta,ikke mindst i landsbyerne