Mousses

Mousses

Drapanias-Kissamos-Chania

1 og 2 vær. lejligheder i dejligt natur område i gåafstand til havet, græsk lokal taverna samt tæt på charmerende traditionel græsk landsby med lokale spisesteder samt indkøb og med mulighed for et indblik i det lokale græske liv. Afgang til pool ca 2 km fra lejlighederne.

De 2 vær Lejligheder har opholdsstue med plads til opredninger, soveværelse, udstyret køkken, bad/wc, balkon eller terrasse.

Et Studio har et rum med sovepladser til 2 personer og køkken samt balkon eller terrasse.Alle lejlighedcer har balkon der vender ud mod havet og lejlighederne på 2 etage har derfor havudsigt og dem i stueetagen har delvist havudsigt.

Det hyggelige kompleks er på 2 etager. Ved siden af Mousses lejligheder er en mindre camping plads, med områdets bedste taverna, en hyggelig bar næsten helt ned til havet. Campingpladsen er samlingspunkt for de omkringboende indbyggere, der her mødes for at spise eller for at udveksle nyheder.Læs mere om campingpladsen og omgivelser her på dette link

NB! Afstanden til havet er målt til 150 meter.

 

Selve landsbyen Drapanias med ca. 500 indbyggere, har et udpræget græsk landsbyliv - med landsbyskole, små lokale cafeer, lokale købmænd, hvor støvet på varerne er en del af handelsvaren... De fleste af indbyggerne lever mere eller mindre stadigvæk af landbrugsliv - med enten et par husdyr - eller/og en af de mange olivenlunde som omgiver området.

Drapanias er i høj grad en landsby, hvor man overhovedet ikke mærker turismens ankomst til Kreta - så her kan man opleve en autentisk traditionel landsby med særdeles gæstfrie indbyggere.

Klik her for bestilling http://www.campingmithimna.gr/apartments.html

Område

rolige naturomgivelser ved havet

Afstand storby

5 km kissamos & 30 km Chania

Afstand lufthavn

45 km Chania lufthavn

Afstand strand

150 m

Afstand indkøb & spisested

1 km & 150 m

Busforbindelse

Nej

Pool

Nej

Aircondition

Ja

Safebox

 

WIFI

Ja

Click for større billeder

Kommentarer fra tidligere gæster

Vi har siden 1996 været på gentagne rejser til Kreta og er især blevet forelsket i Vestkreta nærmere betegnet området kaldet Mithimna. Her har vi med vores fem børn haft mange dejlige timer og naturoplevelser. Det har været udgangspunktet for mange cykle- og traveture. Vi kan varmt anbefale ture ud på de to halvøer Gramvousa og Rodopou. Her oplever vi den vilde Kreta natur i alle afskygninger, samt et rigt plante,dyre- og fugleliv. Vores erfaringer er, at når vi tager af sted på disse ture er det meget vigtigt at have godt med væske med, der kan være langt til indkøb når vi er ude på oplevelse. I nærheden er der også bjerge med vandremuligheder, hvor der er flotte udsigtspunkter og i området er der kløfter/slugter der ikke kræver heldagsudflugter, som Samariakløften.

Ferierne på Kreta har været med udgangspunkt fra campingpladsen Mithimna eller fra lejligheder på Mousses. Vi vil gerne tildele ejerne Manousso og Mixali og deres personale en stor del af æren for, at vi er kommet igen og igen. Vi har ikke tidligere på mange forskellige feriesteder rundt i Europa mødt så stor hjælpsomhed, venlighed og gæstfrihed, som vi har fået her af ejerne og personalet på Mithimna/Mousses. Vi vil også meget gerne fremhæve køkkenet på Tavernaen på campingpladsen. Her kan man få de lokale kretensiske retter og altid med friske råvarer. Også her oplever stor imødekommen fra specielt køkkenchefen Anna. Vi har en oplevelse af, at langt de fleste Kretenser vi har mødt indeholder mange af de samme menneskelige kvaliteter.

Ikke langt fra Mithimna ligger den lille by Drapanias. En lille landsby, som oser af kretensisk atmosfære og hvor man har mulighed for at nyde en drink og at opleve de lokale mænd der mødes på en af de tre kafenions og se de sortklædte damer der går på indkøb. Det er også herfra at bussen kan tages til turistbyen Chania ca 30 km mod øst eller til ”storbyen” på Vestkreta Kissamos/Kastelli ca 5 km mod vest. Vi har flere gange taget bussen til Chania , hvilket vi tænker alle skulle prøve. En smuk bustur. Det allerbedste er når vi kommer tilbage og oplever freden og idyllen på Kretas bedste feriested området Mithimna.

Vi kan foreslå cykelture til Halvøerne Gramvousa og Rodopous, samt til bjergene og byerne omkring

Drapanias. I byen Kaloudiana er et besøg hus oliventræværkstedet/butikken

spændende. lidt længere mod syd på vejen til Elafonissis møder vi det

geologiske fænomen "komolithi" der fortælles at være vulkanstøv fra et

udbrud på øen Santorini for flere hundrede år siden. Cykelturen til bjergene

kan være en tur til den lille bjergby Rokka der ligger på en klippeside, med

en fantastisk udsigt over området.

Fiskeri fra stranden ved campingpladsen eller fra klipperne på Rodopous kan

også anbefales.

Hvorfor vi i øvrigt har valgt Kreta er i fht. sol og varme. Vi holder meget af sol og varme og på Kreta er der meget af begge dele. Fra Mogens og Birte i Randers.

 

Vi var mange små ture rundt på øen og kom et tidspunkt (efter at have besøgt Knossos) på vejen tilbage forbi en by der hedder Bali hvor vi gjorde holdt for at få noget at spise. Det var et sted vi hurtigt blev trætte af fordi det var ligesom en teaterkulisse – uvirkeligt, med stort set ene turister. Vi nød at bade der (var glade for at vi ikke skulle spise der dagligt) de par timer det varede og var derefter glade for at komme ”hjem” igen til vores egen strand som vi oplevede som den bedste på Kreta. Stranden ved Mithimna er børnevenlig med dejligt varmt vand (vandet var koldt på sydsiden) og der er fredeligt og stille ved lejlighederne – ikke som en hektisk turistby præget af alt for mange teenagegæster der skal på diskotek og druk. Der er gode indkøbsmuligheder i Kissamos og bageren i Drapanas er super. Alt i alt har vi haft en fantastisk dejlig ferie.Hans Henrik og Anne-Charlotte Christensen

 

Det er et godt område at holde sin ferie i. Der er ikke alt det tummel der kan være, hvor der er mange turister samlet. Folkene der er har stedet er nogen flinke folk.

Der er en god taverna ved campingpladsen. De laver god lokal mad og der er god skygge når man skal holde siesta’en ml. 13 og 17.

Der var også en god taverna i Drapanias, hvor man er tæt på de lokale. Sørg for at hilse på hende der laver maden inde i køkkenet.

Generelt er det rørende billigt at spise rigtig godt på de 2 taverna’er. Der er desuden et langsomt tempo i området.

Kissamos er en fin by. Man sidder rigtigt godt på caféen på torvet ved springvandet. Jens Jørgensen og familie.

 

Først og fremmest nød vi at turismen endnu ikke er kommet til Drapanias. Lejligheden i Mousses lå skønt og tæt på den dejlige, ikke overfyldte, strand.

Morgenen startede altid med en gåtur til Drapinias hvor vi købte brød hos bageren og ost og frugt hos købmanden. Efter et par dage blev det til en hyggelig sludder med købmanden hver morgen.

Vi gik langs strandkanten til Kissamos, tog til Falasarnas skønne strand, kørte op i bjergene og så de skønne små landsbyer undervejs og stoppede og købte olivenolie hos de lokale, hvor vi et sted også blev budt indenfor at smage på vin og marmelade. Vi var på sejltur til Gramvousa og på dykkertur fra Platanias og nød hver dag.

På nær en enkelt dag, hvor vi spiste på havnen i Kissamos, spiste vi på Camping Mithimnas hyggelige taverna, der havde alt hvad hjertet kunne begære af dejlig lokal mad. Vi nød at snakke med Manoussos og Mixalis og Stratos der også kunne give os tip til ture i bjergene, gåture, strande og steder hvor vi kunne dykke. Ellen Pedersen.

Karen Helsted

Karen@dinkretaferie.dk