Lidt Skikke

Den Græske Gæstfrihed

 

Den græske gæstfrihed er der skrevet om i mange sammenhæng og rejsetipsbøger så derfor kun et par enkelte ord om den græske gæstfrihed.

Grækerne er kendt for denne gæstfrihed bla ved at når der er familiesammenkomst, kan man få en spontan invitation - selvom man ikke kender værtsparret. Og det er især denne attitude, som viser sig for gæster og besøgende, med gæstfrihedens åbenhed og imødekommenhed. Man bliver inviteret til bryllupper –barnedåb og hvad der ellers måtte fejres. Selvfølgelig er denne gestus også nemmere,end den ville være i det danske, idet man oftest ikke har bordkort og faste siddepladser ved en græsk fest. Grækerne ved ikke altid selv, hvor mange mennesker der kommer –også fordi, at man jo kan tage venner med, som ikke er inviteret.

Bliver man inviteret på visit i en grækers hus –er det naturligt, at man bringer lidt kage eller chokolade med og glem ikke børnene! At det er tanken der gælder –opdager man, når værterne måske ikke pakker gaven ud, medens man er der!

 

Det er min egen personlige overbevisning, at i et land, hvor der ikke altid er en offentlig sektor, til at træde til og hjælpe indbyggere i nød, er det derfor ofte de almene indbyggere som hjælper andre og hinanden.

Har man for eksempel et problem, som den nærmeste familien ikke altid kan løse selv, træder ”kender nogen der kender nogen ”møllen i gang på fuld styrke. Man hjælper og bruger hinanden i alle mulige tænkelige og utænkelige problemstillinger. Og derfor er mennesket i centrum både i form af socialt samvær og eventuelt, som en person, man en dag kan modtage og tilbyde hjælp.

Erkendelsen af, at mennesker har brug for hinanden, er som brændt ind i sjælen på grækeren.

Derudover har man naturligvis også en oprigtig interesse i, at lære andre mennesker, at kende og ikke mindst fra andre lande.

Grækeren har ikke noget, der hedder privatliv - ordet eksisterer simpelthen ikke. Skal man alligevel forsøge, at finde et ord er det ”dit liv”.Det er for de fleste grækere ikke et privilegium, at være alene eller i et privat lukket selskab.

 

Som en afslutning på den græske gæstfrihed, vil jeg komme med en personlig erfaring, til de mange som værdsætter denne græske gæstfrihed og imødekommenhed,-at det har været dejlige oplevelser for mig at mærke og se hvorledes mange feriegæster også deler denne gæstfrihed med andre feriegæster og med mange udvekslinger af blandt andet gode tips og sjove oplevelser sammen spontant i løbet af en Kretaferie og en kontakt som holdes ved lige,mange år derefter.

 

 

Kirker og tro

Alle græske hjem har et helligt sted i sit hjem med ikoner samt et olielys der tændes hver dag.Olielyset er også brugt i kirkerne ved ikonerne og består af et glas som fyldes halvt med vand, hvorefter man fylder resten af glasset med olivenolie .Ovenpå olien lægges en lille plade af kork med et lille hul i midten,hvor vægen sættes i og tændes.

I mange byer findes et stort antal kirker.Mange små helgenskirker til ære for en helgen og en såkaldt hovedkirke, hvor der holdes gudstjenste hver søndag.

I de små helgens kirker holdes der gudstjeneste en gang årligt på den pågældendes helgens dag,hvor grækerne også fejer deres navnedag, da de fleste er opkaldt efter en helgen.Link til mere om navnedage her

Men de små helgenskirker bruges også meget i det daglige til bønner.

De mange små kapeller og små kirker langs vejene, er også så man kan tænde en lys og bede.Der er nogle af disse langs vejene -som nogle mener er lavet som et slags takkekapel for måske et uheld/trafikuheld der er sket på stedet hvor der ikke er omkomne -og andre mener at disse små kirker er placeret her fordi de spreder håb og velsignelse. Og andre mener at det er lidt af begge dele.Troen og dens måder at vise denne på -har ikke altid faste regler og måder -men er op til det enkelte menneske.

Man vil også opleve, at der i nogle af de små kapeller er et billede af en afdød, og her fungerere kapellet efter sigende som mindested med en dyb respekt for den omkomne.

Ønsket om beskyttelse fra en given helgen er stærk hos grækeren og følger ham i hverdagen hvorend han befinder sig,på arbejdspladsen,ved sengen, i bilen hænger der ikoner placeret som en naturlig del af hverdagen.

Grækerne beder ved at udføre korsets tegn 3 gange foran brystet med højre hånd –et fast rituel med tallet 3 som symbol på treeningheden.

Mange takker med stor respekt for en given hjælp man føler at man har fået fra den guddommelige kraft -En tak som kan udtrykkes på mange forskellige måder og nogle af disse er at bygge et lille kapel -give gaver til kirken -det være penge -et lam -et ikon eller andet som har betydning for giveren at give.

Dette var blot et meget lille beskrevet indblik af den græske tro -af et meget stort emne i det hele taget i denne verden -som jeg kun kan anbefale at man mærker og lærer mere om i løbet af også en ferie på Kreta og i det Græske -for Troen på en Guddommelige kraft og indeni os selv - i også svære tider- er for mange af os mennesker - altid der - hvor vi mærker styrken til fortsat at tro på Kærlighed og Fred i denne verden.

 

Den Græske Påske

Den græske påske som i 2017 er den 16 april (påskesøndag) er en af de vigtigste fejringer i Grækenland.

Læs også om påsken traditionens oprindelse her på dette link

 

Ugen inden påske kaldes den hellige uge og dette er ugen hvor fasten tages meget alvorligt og der er gudstjeneste hele ugen. Mange tavernaer har fastemad i form af skalddyr og grøntsagsretter.

 

 

Skærtorsdag farver man æg røde. Derudover bages der påskekager og ostepies som spises efter fasten der jo slutter lørdag nat.

Om aftenen holdes gudstjeneste og de 12 evangelier læses, når de 6 evangelier er læst tager præsten Statuen af Jesus ned fra korset, hylder ham i linned og lægger ham på båren (Epitafios), som symboliserer Jesus grav. Den kysses af folkemængden og i løbet af Langfredag pyntes båren hovedsagligt af kvinder med blomsterguirlander.

 

Langfredag er sorgens dag og som nævnt pyntes båren i kirken af kvinderne og dette med alverdens blomster i alle mulige farver. I følge grækerne viser denne sorgens dag sig altid ved at vejret aldrig på denne dag er helt klart solskinsvejr!

Og i alle mine år på Kreta har dette faktisk vist sig således og der har altid været skyer på denne dag uanset om der dagen før og efter har været en skyfri himmel, på selve langfredag har der altid været skyer i de snart 25 år jeg har været på Kreta.

Om aftenen er der gudstjeneste som regel ved 19.00 tiden og ca halvanden time efter bæres båren gennem byen eller landsbyen i et optog. Et kor, som følger optoget, synger højtidelig musik samt alterdrenge, som bærer de liturgiske vifter og folk fra omegnen, der synger salmer uafbrudt under hele optoget. De som ikke deltager i optoget står ved deres husdør med et lys når optoget går forbi.Optoget slutter i kirken hvor der afsluttes med en kort prædiken om da jesus bæres til graven. Normalt vil en del butikker og tavernaer være lukket fra kl 16.00 om eftermiddagen dog ikke så meget i turistområderne.

 

Påskelørdag om aftenen er der opstandelsesmesse. En time før midnat går alle til kirke medbringende et endnu ikke tændt stearinlys. Disse lys købes især til børn mange dage før påskelørdag og i de moderne tider har dette udviklet sig til et hav af udvalg af forskellige lys incl diverse drenge og pige legetøj.

Det er ikke usædvanligt at se mange mennesker stå udenfor kirken. Messen kan høres via højttalere, som er placeret udenfor. Senere under messen vil alt lys i kirken blive slukket, og præsten vil gå fra alteret med et lys, der er tændt af

 

 

 

Påskelørdag Sender alle de græske tv kanaler fra Jerusalem, hvor den ortodokse patriark opnår denne hellige ild fra den hellige grav via et mirakel, ifølge den græsk ortodokse tro.

Den Ortodokse patriak starter med at blive kropsvisiteret, så man er sikker på,at han ikke har ligther og tændstikker på sig når han går ind i den hellige grav. Derefter beder han specielle bønner og venter. Nogle gange må han vente længe, andre gange kun kort tid. Mængden i den mørklagte kirke gentager hele tiden med høj røst "Herre, forbarm dig" (Kyrie eleison).

 

På et tidspunkt kommer Den hellige Flamme mirakuløst op fra Den Hellige Gravs dyb og antænder den lille lampe med olivenolie, som står på kanten af graven. Patriarken eller ærkebiskoppen, tænder de to grupper med hver 33 lys efter at have bedt nogle bønner, og herefter begynder han at uddele Den Hellige Ild til de mange pilgrimme, som alle er meget rørte over at modtage den. Alt sammen akkompagneres af ringende kirkeklokker og klapsalver fra folkemængden.

 

Det Guddommelige Lys har også sine særheder. Så snart det blusser op ses det med et blåt skær og det brænder ikke. I de første øjeblikke efter dets tilsynekomst forbrænder det ikke hoved, mund eller hænder, selvom det rører her. Dette er beviset på dets guddommelighed og overnaturlige oprindelse.

Man må også huske på, at Den Hellige Ild kun fremkommer ved en anråbelse fra en ortodoks ærkebiskop. Hver gang en biskop fra en anden trosretning har forsøgt at få ilden til at brænde, er det mislykkedes. (Kilde: www.ocf.org/OrthodoxPage/reading/light.html)

 

Den hellige ild flyves straks til Athen hvorfra den transporteres ud til hele Grækenlands kirker. Den Hellige Ild fordeles af præsten til alle fremmødte i og udenfor kirken. Hvis man kan komme hjem uden at flammen slukkes, siges det, at man vil få et godt år. (dette er iøvrigt en stor udfordring i blæsevejr!) Når man kommer hjem med lyset er det en tradition, at man laver et kors med lyset ved hoveddøren, som aftegnes med soden fra lyset, dette skulle sikre et år med beskyttelse fra alt ondt udefra.

 

Før man går fra kirken ved midnat går alle ud af kirken sammen med præsten som erklærer Jesus opstandelse (Christos Anesti):"Jesus er opstanden fra dødsriget, og vandrende fra død til død, skænker han liv til de døde i gravene".Efter dette samt hele næste dag, når man møder hinanden siger man "Jesus er opstanden "hvortil man svarer "I sandhed er han opstanden".(Alithos anesti)

 

Denne dag er også blevet en dag hvor børn og unge ser frem til at bruge en masse fyrværkeri som normalt først fyres af kl 24.00 når præsten har erklæret Jesus for opstanden, men i de senere år starter det noget overvældende fyrværkeri allerede om dagen og kulminerer udenfor kirken om aftenen. Og det er ikke sjældent at præsten er nødt til at gå udenfor kirken for, at irettesætte de unge mennesker så det også er muligt, at høre præstens ord inde fra kirken.

 

De fleste tavernaer vil være åbne efter denne nattegudstjeneste og mange grækere vil enten begive sig hen til disse eller i private hjem, hvor man oftest vil spise det første kød efter fasten i form af indvoldesuppe lavet fra det friskslagtede lam, hvor mavesæk, tarme, lunger, lever. Faktisk alle indvolde bruges sammen med ris til denne suppe som legeres med citron og æg. Suppen kaldes Magaritsa og smager bedre end det måske lyder! Iøvrigt deler grækere og danskere nok en forundring af deres forskellige spisevaner, idet grækere bl.a undres over hvorledes vi danskere kan spise grisehud a la flæskesvær!

 

Påskesøndag. Allerede fra morgenstunden starter mange grækere med at forberede eftermiddagens måltid i form af lammekød enten helstegt lammekød som jo tager et par timer og som alle hjælpes om at lave sammen. Dette er festens dag, hvor man i nogle landsbyer vil opleve en såkaldt landsbyfest på byens torv, med musik og dans og rigtig meget mad. Disse fester er åbne for alle også udlændinge. Der er ligesom ved alle andre fester i Grækenland ikke nogen fester der er private som vi kender til det i Danmark. Grækerne åbner gerne deres dør for besøgende og der er altid en ekstra stol og tallerken og et ofte overvældende måltid at finde hos den gæstfrie græker. Og det er en invitation til os danskere om lære og tage imod denne gæstfrie gestus.

Er man i Grækenland på denne dag og ønsker at opleve denne dag, så spørg en græker i det område man befinder sig hvor der er den nærmeste mulighed evt i en landsby.

Iøvrigt er det denne dag at man bruge de farvede æg idet man hver tager et æg og slår mod hinanden og den hvis æg ikke revner efter at have slået en del andres æg, er sikret et år med lykke!

Normalt er der ikke mange butikker og tavernaer som er åbne på denne dag men man skal aldrig sige aldrig i Grækenland!

 

 

Lokale Fester

Kretenserne har bevaret mange af deres traditionelle fester, en vigtig del af festen er dansen, hvor alle er med, uanset alder og køn.

 

Feb./mar.: Flot karneval med optog i Réthimnon og Pánormos

April.: Sneglefest i Vámos mellem Chaniá og Réthimnon

24 april.: Fårefest i Así Goniá (sydvest for Réthimnon)

April.: Appelsinfest i landsbyen Skinés syd for Chaniá (i slutningen af april)

20-27 maj.: Mindefest for slaget om Kreta 1941 i Chaniá

26 maj.: Opstanden i 1821 mindes i Sfakia-regionen

Maj.: International festival i Chaniá. (sidst i maj)

Juni.: Vinfest i Ferákári ved Réthimnon

Juni.: Kirsebærfest på Amari-sletten i slutningen af juni

Juni.: Kirkefest for de 2 apostle (Petros og Pavlos) i Gavalochóri ved Chaniá

Juli.: Tomatfest i Plátanos ved Kastélli-Kissamos med musik og dans

Juli.: Vinfest i Iráklion (begyndelse af juli)

Juli.: Vinfest i Réthimnon (slutning af juli)

Juli.: Teaterfest i Iráklion (amatører og professionelle)

20 juli.: Profetn Elias (Ilías) fejers ved kapeller, som regel på bjergtoppe, der er opkaldt efter ham

Jul/aug.: International kulturfestival i Iráklion og Chaniá

Jul/aug.: Renæssancefestival i Réthimnon

Jul/aug.: Latófestival i Ágios Nikólaos

6 august.: Panagía (Vor Frue) fejres på Kataro Plateauet

August.: Anógia byfest med koncert, teater og foredrag

August.: Rosinfest i Sitiá (fest for de berømte stenfri rosiner)

15 august.: Byfesr i Mochos (syd for Mália og Hersónisos)

29 august.: Kirkefest i Moní Kapsá. Mindadag for Johannes Døberen (Agíos Ioánnis) bl.a. med optog til kirken Agíos Ioánnis på Rodopoú-halvøen

September.: Fiskedag i Réthimnon

11-19 september.: Druefest i Iréklion

3 oktober.: Fejringen af opstanden i 1821 i Ierápetra

3. søndag i oktober.: Kastanjefestival i Élos

7-9 november.: Sprængningen af klostret Moní Arkadí mindes i klosteret og i Réthimno

Karen Helsted

Karen@dinkretaferie.dk