Om Dinkretaferie

Om DinKretaferie ( siden er under opdatering)

Det har aldrig været en hemmelighed at årsagen til, at jeg i 1990 besluttede at bo fast på Kreta - er mit hjertes dybe kærlighed og respekt til øen og i højere grad det traditionelle Kreta.En kærlighed som startede- da jeg satte mine fødder på øen allerførste gang i 1984.

Denne kærlighed for Kreta, har altid været udgangspunktet for min boligformidling, idet jeg ønsker at dele min kærlighed til andre som elsker øen Kreta og ikke mindst det Kreta med dets traditioner -det traditionelle liv, som stadigvæk kan opleves og mærkes mange steder på Kreta den dag idag.

Ikke mindst takket være, de mange indbyggere som holder disse i hævd og som med respekt og kærlighed og ikke mindst den mangeårige tradtionelle gæstfrihed - med glæde deler disse med, mange udlændinge som kommer til øen.

 

I 1992 bosatte jeg mig fast på øen Kreta og blev gift med Michalis i bjerglandsbyen Maroulas og det blev starten på et dybt indblik i det traditionelle liv i en lille landsby på Kreta.

Boende på landstedet, hvor Michalis var født og opvokset sammen med flere generationer -forældre -bedsteforældre og tante og onkel -og her voksede vores børn Eleni og Valandis også op.

Med de mange besøgende i landsbyen som med stor interesse også ville lære lidt om landsbylivet blev det efterhånden også til et lille serveringsted på familiens landsted og som idag kendes som Taverna Katerina og hvor man blandt andet kan opleve nu 22 årige søn Valandis sammen med far Michalis som værter og med stor hjælp fra Michalis søster Theodora som sørger for mange af de hjemmelavede lokale velsmagende retter.Link til Taverna Katerina her

Derudover bruger Michalis ikke mindst megen tid på sine elskede får -samt også geder -høns -kalkuner -kaniner og sin dejlige have med friske grøntsager det meste af året.

Datter Eleni på nu 24 år arbejder som rejserleder for det danske rejsebureau Nadana tours.

Karen Helsted

Karen@dinkretaferie.dk

Tlf.0030 6977590096