Konaki

Konaki

Panormo-Rethymno

Charmerende 1 og 2 vær lejligheder med og skøn have med dejligt grønt poolområde i midten.Bo hos gæstfrie værter og i hjertet af byen Panormo i fredelige omgivelser.

I hjertet af den charmerende by Panormo ligger dette hyggelige lejlighedskompleks som minder lidt om et græsk landsbymiljø med de mange beplantninger -blå og hvide farver og de små gange og gyder mellem lejlighederne.

De 20 lejligheder deler det dejlige grønne poolområde i midten og de gæstfrie værter har desuden et lille udskænkningssted i forbindelse med receptionen.

På øverste etage findes en dejlig tagterrasse med havudsigt og som er udstyret med borde og stole.

 

Med gåafstand til både strand -indkøb og spisesteder og de andre faciliteter man finder i byen Panormo er en ferie i Konaki lejlighederne et rigtig godt udgangspunkt for at opfylde de fleste ferieønsker !

 

Selve lejlighederne:Der er 3 forskellige slags lejligheder. Alle lejligheder har tv med græske kanaler-cd afspiller, telefon og balkon.

1. (2-3 pers)1 vær. Lejligheder(studio)med en dobbeltseng, en enkeltseng, køkken og spisehjørne ud i et. Badeværelse samt balkon.

2. (2-4 pers)2 vær. lejligheder med et soveværelse med dobbelseng samt et opholdsrum med 2 sovepladser. Køkkenet er i forbindelse med opholdsrummet.

3. (2-5 pers)3 vær lejligheder med 2 soveværelser -et med dobbelseng samt et soveværelse med 1-2 seng(e). Opholdsrummet har køkken og 2 sovepladser.

Alle lejligheder er udstyret med ac mod et ekstra gebyr på 6 euro.

Klik her for bestilling http://www.booking.com/hotel/gr/konaki-studios-apartments.el.html

Panormo:

Holder man ferien i Panormo - er der ingen tvivl om, at her er der lidt for enhver smag og behov. Vandsports muligheder -fisketure, snorkling, dykning, kanoture og vandcykling og er man til det lokale landsbyliv - er en gåtur rundt i selve Panormo en oplevelse værd!Her kan man endnu finde en gammel traditionel slagter, bager, købmænd samt en stort udvalg af spisesteder og cafeer. Alt dette i gå afstand fra lejlighederne Konaki. Den lille sandstrand ligger blot 3 minutters gang fra lejlighederne.

 

Område

Rolig landsby ved havet

Afstand storby

22 Rethymno

Afstand lufthavn

50 km Heraklion

Afstand strand

250 m

Afstand indkøb & spisested

50 m

Busforbindelse

Ja

Pool

Ja

Aircondition

Ja (ekstra gebyr)

Safebox

Ja (ekstra gebyr)

WIFI

Ja

Click for større billeder

Kommentarer fra tidligere feriegæster der har boet i byen Panormo samt boet på Konaki

 

Panormo er en meget rolig by mht til turister. Der er meget få, så der er ikke trængsel på stranden, slet ikke hvis man vælger stranden øst for havnen.

Det er de små forretninger man skal bruge med fine varer. Specielt bageren er god. Helt klart et rigtigt sted, hvis man vil have lidt feriero.Eftermiddagen var varm og det var dejligt at tage en svømmetur på en af de 3 dejlige strande der findes inden for 10 min. gang.

Når solen var gået ned skulle vi bestemme os for hvilken af de ca. 10 til 12 restauranter der var at vælge imellem, vi fandt hurtigt de 5 som vi syntes var de bedste.

Smukke omgivelser – bugten i Panormo har det hele.

Meget tæt til en rigtig god og børnevenlig strand.

Meget kort afstand til indkøb – bager og slagter 1 minut, minisupermarked 3 minutter.

Der er selvfølgelig en form for turisme, men det er ikke så udpræget som mange andre steder på Kreta. Det lokale miljø præger helt klart landsbyen. Det store turisthotel er placeret et lille stykke fra selve Panormo.

Det er let og billigt at komme til Rethymnon med rutebil. Rethymnon er en hyggelig og spændende by, men naturligvis også meget ”turistet”. Det er en god idé at bevæge sig væk fra havne- og strandområdet og gå ind i den gamle bydel.

 

Det er for folk som ønsker, at bo i lokale omgivelser, roligt, ikke meget turist præget. Panormo er nok ikke for de unge der er til fest og farver, alligevel mødte vi unge mennesker som også så ud til at have en dejlig ferie. J. Hyggelig by, meget imødekommende lokalbefolkning, som virkelig åbner op og gerne fortæller når man spørg ind. Vi spiste stor set dagligt på 'Stavroula Taverna', og blev næsten ”adopteret” af værtinden. Via vores snak med hende, fik vi en del indblik i den almindelige græske borges liv.Meget interressant. Det var meget rørende da vi sagde farvel den sidste aften..

Birgitte Hansen & Familie august

 

 

Panormo er en fin lille afslappet by mellem to store byer. Der er turister, men det er ikke overvældende. Strandende er rigtig gode og ikke overfyldte.Konakilejlighederne er rigtig fin standard, hyggeligt miljø og et rigtig rart og velkommende værtspar. De bedste restauranter fandt vi oppe i de mindre gader hos bla. Geronimo og Makis. Ane Vibe Jensen & Familie juli 2011

 

 

Hej Karen.

Tak for et hyggeligt besøg på jeres dejlige landsted!

Jeg lovede dig jo at jeg ville skrive lidt om mine oplevelser i Panormo, (ved jo ikke helt hvad du vil vide!) så her er lidt stof om nattelivet og

restauranter, der er værd at besøge.

For det første er Panormo en rigtig hyggelig lille by at være i. De lokale er utroligt imødekommende og venlige, selvfølgelig ikke mindst på

restauranter og i butikker:), men jeg vælger nu at tro at deres venlighed rækker ud over forretning! Vi mærkede en rigtig god og original atmosfære

specielt på én restaurant lige skråt overfor Captain's House, "Porto Paradiso", hvor vores vært viste sig fra en meget humoristisk, gavmild og

festlig side. Han er ikke en af dem, der nærmest flår sine kunder ind, han gør det med humor og glimt i øjet! Han drak Raki med samtlige af sine

gæster, havde kommentarer til det meste og spillede godt op til sine ansatte, der ligeledes skabte en god stemning. Der blev kastet en tom

flaske Raki til en tjener, der greb den, tog en fyldt og sendte den retur gennem luften, hvor den blev grebet og serveret for os. Så hvis man er til

en anderledes aften med højt humør, er stedet her et besøg værd. Ligeledes er baren i samme restaurant et fedt sted at være. De har åbent "så længe

der er spændende gæster", som bartenderen så fint udtrykte det. Her traf vi flere lokale, der alle meget gerne ville snakke og have os til at synge

med på alle deres græske sange, hvilket var meget underholdende! Når man først har truffet de lokale, har man gode venner så længe man er på ferie,

det er i hvert fald min oplevelse. Når man møder dem på gaden er det med håndtryk og "tak for i går"!

Der ligger naturligvis flere hyggelige restauranter lidt længere oppe i byen, hvor der også er god stemning. Vi blev flere steder hevet med ind i

køkkenet; så kunne vi se de friske råvarer, hvilket jeg ser, som et signal om at man er stolt af sit køkken og bestemt ikke har noget at skjule. Det

var ret morsomt at stå seks mand plus tjener og kok (som regel moderen til ejeren af restauranten) i et meget lille køkken, og få gennemgået menuen i

et roligt tempo. Et sted havde de slet ikke menukort.Alt i alt mange positive oplevelser mht. restauranter og mennesker.

Grækerne her, synes jeg, er enormt gode til at få en til at føle sig velkommen og ønsket, og ikke blot fordi de vil hive penge ud af os!! Flere

steder oplevede vi en gavmildhed, man ikke ser i Danmark; vi fik lidt ekstra drikkelse eller dessert på husets regning, eller af andre, der fx

sad i baren. Bartenderen kunne også sagtens se bort fra at der manglede et par euro, hvis det indebar at man skulle have kortet frem. Så et par

nøgleord om mentaliteten ville være; fleksibilitet, gavmildhed, humor, gæstfrihed, og mange flere dejlige ord i den retning!

Jeg håber ikke, det er sidste gang, jeg får lejlighed til at se Grækenland fra den side! En fantastisk ferie! Hils din søde mand - og de lidt for

kvikke høner!!!Mange hilsner Christoffer Mørk Mydtskov

Karen Helsted

Karen@dinkretaferie.dk